...

Økonomi


På en erhvervsuddannelse får du normalt løn under hele uddannelsen - både mens du er i praktik, og mens du er på skole.

For at få løn på grundforløbet skal du dog have en uddannelsesaftale. Har du ikke det, kan du søge SU, hvis du er fyldt 18 år.

På hovedforløbet får du altid løn, hvad enten du har en læreplads hos en virksomhed eller er i skolepraktik.

SU

Hvis du er fyldt 18 år og begynder på et grundforløb på en erhvervsuddannelse uden at have en uddannelsesaftale med en virksomhed, kan du søge om SU, mens du går på skolen. Du kan først få SU fra kvartalet efter, du er fyldt 18 år. Du kan tidligst søge SU en måned før den dato, du er berettiget til SU fra. Du søger SU på www.su.dk.

Elevløn

Har du en uddannelsesaftale med en virksomhed, får du løn fra den dag, du begynder uddannelsen, hvad enten du begynder med grundforløbet på skole, eller du begynder i praktik.

Begyndelseslønnen for elever er lidt forskellig fra uddannelse til uddannelse. Den vil stige år for år gennem din læretid.

Skolepraktik og løn

På nogle uddannelser kan du komme i skolepraktik, hvis det er helt umuligt for dig at finde et praktiksted i en virksomhed. Du får alligevel løn. Lønnen er dog mindre i skolepraktik end ved praktikophold i en virksomhed.

Skive Tekniske Skole benytter digital post. Det betyder, at post fra skolen fortrinsvist fremsendes gennem e-Boks
Velkommen til den mangfoldige verden på Skive Tekniske Skole.
Skolens uddannelser udvikles i tæt samspil med erhvervslivet og de videregående uddannelser. Vi uddanner til forskellige erhverv og til forskellige videregående uddannelser, og derfor ser vi en ære i at uddanne det hele menneske, at være med til, at den enkelte får realiseret sit potentiale fagligt, personligt og socialt. Vi hjælper på vej med at se og at realisere det potentiale.
Skive Tekniske Skole
Kongsvingervej 1
7800 Skive
Tlf.: 99 14 92 00
Mail: sts@skivets.dk
sikkerpost@skivets.dk
© 2018 Skive Tekniske Skole - Alle rettigheder forbeholdes